Viktor

Af: Lasse Mortensen | Udgivet: 28/02-2020 | Læsetid: 1m 58s

Usynligt nedbrud

Det var en dag som mange andre. Solen var lige under horisonten, da Viktor var på vej ud til Corollaen i indkørslen. Fem minutter før var han væltet ud af sengen, hvor han hurtigt kunne konstatere, at han allerede var sent på den. Nu sad han i bilen og trykkede godt til speederen nedad kærsangervej, hvor han boede med sin kæreste, Maj.

Viktor var ansat som maskinoperatør på den lokale maskinfabrik, hvor han stod for produktionen af tandhjul til motorer i landbrugsmaskiner. Hans fræsemaskine var forholdsvis ny og kunne producere op til 6 emner i timen. Det forsøgte Viktor altid at nå og sågar slå uanset, hvilket emne, han havde på ordresedlen.

Usårlig

Hele dagen håndterede han varme tandhjul smurt ind i kølervæsken, der blev brugt, mens tandhjulet tog form. Han foretrak nogle bestemte arbejdshandsker under arbejdet. Det var fleksible montagehandsker med et godt greb om fedtede emner. Et must, mente han selv, hvis han skulle opretholde en stor produktivitet. På det seneste var han dog begyndt at slå ud på sine underarme. Han vidste måske godt, hvorfor, men han havde ignoreret svaret alt for længe. Nu havde han besluttet sig for at finde ud af, hvad kølervæsken indeholdt.

Det viste sig da også hurtigt i sikkerhedsdatabladet til kølervæsken, at Viktors valg af arbejdshandsker ikke var det rigtige. Han skulle bruge to par engangshandsker af nitrilgummi om dagen. Disse handsker kunne han i realiteten bare have på under den handske, han brugte i forvejen. Men det var der jo ingen, der havde fortalt ham, da han startede på maskinfabrikken for fire år siden.

For syg til job

Et par uger efter skulle han til møde med sin værkfører, da hans overfølsomhed for kølervæsken var så stor, at korrekt brug af handsker ikke hjalp ham mere. Værkføreren var temmelig tydelig og lagde ikke skjul på, at der ikke var andre arbejdsopgaver, som Viktor kunne varetage lige nu. Og da fabrikken skulle skære i medarbejderstaben, var det jo næsten for ligetil at starte med en ”syg medarbejder”.

Nu var der gået seks måneder efter Viktors fyring. Han havde været til et hav af samtaler, men ikke nogen jobgivende af slagsen endnu.

Havde han da bare stillet nogle få kritiske spørgsmål til arbejdssikkerheden, da han startede på maskinfabrikken, så var han nok aldrig endt i den her trælse situation.