Din guide til EN standarder

Industrisikkerhedshjelme, Fabrikantens navn eller bogmærke, Produktionsår og -kvartal, eventuelt måned, Hjelmtype, angives på såvel hjelmskal som indtræk, Størrelse i centimeter, angives på såvel hjelmskal som indtræk, EN 397 (standardens nummer)

Der skal medfølge brugsanvisning som beskriver hvor lang tid hjelmen må bruges efter ibrugtagning/fra produktionsdato. Kan være godkendt som følger:

Elektrisk isolerende op til 440V - kun hjelme uden ventilation LD godkendt – Testet mod sidepåvirkning MM – testet mod stænk af metal

Høreværn af typen der kan monteres på
industrihjelm

Anbefalinger om udvælgelse, brug,
tilpasning og vedligehold

HML metoden beskriver følgende beskyttelse:
Højfrekvens
Mellemfrekvens
Lavfrekvens
SNR metoden er en anden måde at beskrive beskyttelsen(en slags gennemsnitsbeskyttelse)

Disse beskriver hvor meget høreværnet beskytter i Høreværn skal tilbydes af arbejdsgiver ved 80dB og SKAL bruges ved 85dB

Mekanisk

Ingen

S

F

B

A

K

N

Styrke

Basiskrav

Forhøjet styrke (12 m/s)

Slag med lav slagstyrke (45 m/s)*

Slag med høj slagstyrke (120 m/s)*

Slag med høj slagstyrke (190 m/s)*

Modstandsevne mod ridser

Modstandsdygtighed mod tildugning

Andevendelses

3

4

5

8

9

områder

Væsker (stænk eller sprøjt)

Store støvpartikler

Gas og fine støvpartikler

Lysbuer fra kortslutning

Smeltemetal og meget varme emner

Optisk

1

2

3

klasse

Permanet brug

Anvendes engang imellem

Anvendes undtagelsesvis

Linsefiltertype

2

2C el. 3

4

5 el. 6

1,7 til 7

(beskyttelse)

UV filter

UV filter med god farvegengivelse

Infrarødt filter

Solblændingsfilter

= svejsefilter, hvis intet toningsnummer

Skalanummer

1.4

1.7

2

2.5

3.1

4.1

*mængde af

(toning) ved solblændingsfilter*

58,1 – 80,0 %

43,2 – 58,1 %

29,1 – 43,2 %

17,8 – 29,1 %

8,0 – 17,8 %

3,0 – 8,0 %

sollys der får lov at passere linsen og ramme brugers øjne.

Orange

Ved dunkle eller vanskelige lysforhold. Forstærker kontraster

Reducerer reflekser, dæmper sollys og mindsker overgangen mellem lyse og mørke områder

Reducerer reflekser, dæmper sollys og mindsker overgangen mellem lyse og mørke områder

Linsemateriale

Acetat

Polycarbonat

Plastmateriale, særlig egnet til arbejde med kemikalier og opløsningsmidler

Stærkt, sejt og det materiale med den største mekaniske slagstyrke

Partikelfiltre:

Partikelfiltre inddeles i 3 klasser:

• P1 laveffekt-filter
• P2 middeleffekt-filter
• P3 højeffekt-filter.

Klasse P1 har den laveste udskillelsesgrad og beskytter derfor kun i begrænset omfang mod støv (faste partikler). Filtret må ikke anvendes, hvis grænseværdien for det forurenende stof er under 5 mg/m3.
Eksempler på støvarter, som filtret ikke beskytter imod, er asbestfibre og kvarts-, metal- og træstøv.

Klasse P2 har en større udskillelsesgrad og beskytter derfor i større omfang.  Det kan anvendes mod sundhedsskadeligt og giftigt støv, men ikke mod radioaktivt støv, bakterier og virus. Disse filtre findes i to typer, dels til brug alene mod faste partikler, dels til brug både mod faste partikler og væskeformige aerosoler.

Klasse P3 har den største udskillelsesgrad og beskytter som klasse P2 samt mod radioaktivt støv, bakterier og virus. Filtret er normalt til brug både mod faste partikler og mod væskeformige aerosoler. Ikke alle P3-filtre er egnede til brug i halvmasker.

Gasfiltre:

Filtertype A beskytter mod dampe fra organiske opløsningsmidler med kogepunkt over 65° C, fx mineralsk terpentin, toluen, xylen og butylacetat. A-filtre har brun farvekod.

Filtertype AX beskytter mod dampe fra organiske opløsningsmidler med kogepunkt på/eller under 65° C. Filtertype AX findes kun i én klasse. Filtrene er engangsfiltre og skal kasseres samme dag, de har været i brug. AX-filtre har brun farvekode.

Filtertype B beskytter mod chlor og cyanbrinte o.l. gasser. B-filtre har grå farvekode.

Filtertype E beskytter mod svovldioxid o.l. gasser. E-filtre har gul farvekode.

Filtertype K beskytter mod ammoniak o.l. K-filtre har grøn farvekode.

Der findes filtre, der dækker flere af typerne A, B, E og K samtidig. Filtre til flere forskellige gasser og kombinationer af partikler og gasser har farvekode for hver enkelt type.

Filtertype Hg-P3 beskytter mod dampe fra kviksølv og mod partikler. Hg-P3-filtre har rød/hvid farvekode.

Filtertype NO-P3 beskytter mod nitrøse gasser og mod partikler. NO-P3-filtre har blå/hvid farvekode. AT anbefaler dog trykluft.

Filtertype Hg-P3 og NO-P3 findes kun i én klasse.

Bemærk at hel- og halvmasker er udstyret med nogen ganske tynde ind- og udåndingsmembraner af gummi.

For at masken er tæt og fungerer korrekt, er det vigtigt at membranerne er intakte. Det er derfor nødvendigt at kontrollere dette med jævne mellemrum og sørge for at udskifte defekte membraner.

Typer af åndedrætsværn:

Filtrerende korttidsmaske
Engangsmaske som dækker næse og mund. Består af filtermateriale, som ind- og udåndingsluften passerer igennem. For at lette vejrtrækningen, kan masken være forsynet med udåndingsventil.

Maskerne skal være mærket med filterklassen samt et R (reusable) for masker til flergangsbrug eller NR (non reusable) for masker til engangsbrug.

Nogle masker er mærket med fx FFP2D. D-mærkningen (Dolomit test) betyder, at materialet har en særlig stor støvkapacitet, så modstanden kun stiger langsomt. Masker med D-mærkning er egnede til flergangsbrug.

• Klasse P1 har den laveste udskillelsesgrad og beskytter derfor kun i begrænset omfang mod støv (faste partikler). Er filtret afprøvet efter EN 149:2001, beskytter filtret både mod faste partikler og væskeformige aerosoler. Filtret må ikke bruges, hvis grænseværdien for det forurenende stof er under 5 mg/m3. Eksempler på støvarter, som filtret ikke beskytter imod, og derfor ikke må anvendes imod, er asbestfibre og kvartsstøv.
• Klasse P2 har en større udskillelsesgrad og beskytter derfor i større omfang. Det kan bruges mod sundhedsskadeligt og giftigt støv, men ikke mod radioaktivt støv, bakterier og virus. Disse filtre kan beskytte alene mod faste partikler eller både mod faste partikler og væskeformige aerosoler. Er filtret afprøvet efter EN 149:2001, beskytter filtret både mod faste partikler og væskeformige aerosoler.
• Klasse P3 har den største udskillelsesgrad og beskytter som klasse P2 samt mod radioaktivt støv, bakterier og virus. Filtret er normalt til brug mod både faste partikler og væskeformige aerosoler. Er filtret afprøvet efter EN 149:2001, beskytter filtret både mod faste partikler og væskeformige aerosoler.

Halvmaske:
Maske som dækker hage, mund og næse. Masken er forsynet med indåndingsventil, udåndingsventil og er til påsætning af filtre.

Maskerne kan også være med faste filtre og skal være mærket med filterklassen samt et R (reusable) for masker til flergangsbrug eller NR (non reusable) for masker til engangsbrug.

Nogle masker er mærket med fx FFP2D. D-mærkningen (Dolomit test) betyder, at materialet har en særlig stor støvkapacitet, så modstanden kun stiger langsomt.

Masker med D-mærkning er egnede til flergangsbrug.

Helmaske:
Som navnet siger, dækker masken hele ansigtet - hage, mund, næse og øjne. Masken er forsynet med indåndingsventil, udåndingsventil og udskiftelige filtre.

Helmasker leveres også til brug med ekstern luftforsyning.

Valg af åndedrætsværn:

Ved valg af åndedrætsværn er det vigtigt at overveje følgende: Hvilken luftforurening drejer det sig om? - støv, dampe, gasser, aerosoler eller en kombination - og i hvilke koncentrationer?

• Er der risiko for iltmangel? I mange brønde, tanke og andre beholdere er der risiko for iltmangel.

Hvilken syns- og bevægelsesfrihed ønskes af værnet?
Alle masker begrænser mere eller mindre udsynet og kan derfor øge risikoen for at overse farer.

Hvor stor vil arbejdsbelastningen være?
Når man arbejder med tungt og belastende arbejde, som resulterer i kraftigt åndedræt, vil et turbo- eller friskluftforsynet åndedrætsværn absolut være at foretrække.

Hvor lang tid kan åndedrætsværnet benyttes?
Hvis man arbejder med åndedrætsværn i mere end 3 timer sammenlagt på en arbejdsdag, skal luften tilføres enten fra turboudstyr eller kompressor/friskluftforsyning.

Hvornår skal der vælges friskluftforsynet åndedrætsværn? 

• når der er - eller muligvis kan opstå - iltmangel, dvs. mindre end 17 % iltindhold i indåndingsluften.
• når luftforureningen forekommer i høje koncentrationer.
• når luftforureningens sammensætning og/eller koncentration er ukendt.
• når der ikke findes et egnet/godkendt filter til den pågældende forureningstype
• når det er foreskrevet i lovgivningen.

EN388:2016

Beskyttelseshandsker krav til mekanisk test

EN 388:2016
MEKANISK PÅVIRKNING
Handskerne er testet over for følgende påvirkninger:
1 = laveste værdi, X = ikke testet for denne risiko, O = Opnåede ikke minimumskrav.

EN ISO374:2016

og EN ISO374-2:2014

Beskyttelseshandsker til beskyttelse mod kemikalier & microorganismer Almene krav

EN ISO374:2016
IMOD FARLIGE KEMIKALIER & MIKROORGANISMER
Standarden angiver krav til handskers funktionalitet i forhold til at beskytte brugeren mod indtrængning, gennemtrængning og nedbrydning ved kemikalier og mikroorganismer.

Standarden klassificerer tre typer handsker efter beskyttelsesgrad (A, B og C).

EN ISO 374-2:2014
GENNEMTRÆNGNING (PENETRATION)
Handskerne skal bestå testen for gennemtrængning af luft eller vand og opfylde det fastlagte AQL-inspektionsniveau. I en test for luftgennemtrængning sættes handskens indre under tryk med luft, og overfladen kontrolleres for huller. I en test for vandgennemtrængning fyldes handsken med vand og kontrolleres for forekomst af vanddråber på ydersiden efter en fastlagt periode. AQL (accepteret kvalitetsniveau) er et mål for kvalitetssikring baseret på en stikprøveprocedure i henhold til ISO 2859-1, der anvendes af producenter med henblik på at måle sandsynligheden for pinholefejl i et parti handsker. En AQL på 1,5 accepterer den statistiske sandsynlighed for, at partiet indeholder mindre end 1,5% fejlbehæftede handsker.

EN 16523-1:2015+A1:2018
Testmetode til måling af modstandsdygtigheden for de materialer, der er anvendt til de personlige værnemidler i forhold til gennemtrængning af farlige kemikalier på molekylært niveau og under uafbrudt kontakt. Den deraf følgende værdi er gennemtrængningstiden eller den tid, det tager for den farlige væske eller gas at komme i kontakt med huden. Handsken klassificeres i forhold til gennemtrængningstidens ydeevneniveau fra 1 til 6. (se tabel øverst til højre).

Denne standard angiver en liste over 18 kemikalier. Den mindste gennemtrængningstid for en handske af type A er 30 min. (niveau 2) for 6 kemikalier, for type B er det 30 min. for mindst 3 kemikalier, og for type C er det 10 min. (niveau 1) for mindst 1 kemikalie på listen.

TYPE A: Gennembrudstid ≥ 30 minutter for mindst 6 kemikalier fra listen.
TYPE B: Gennembrudstid ≥ 30 minutter for mindst 3 kemikalier fra listen.
TYPE C: Gennembrudstid ≥ 10 minutter for mindst 1 kemikalier fra listen

Piktogrammet for ”kemikalieresistente” handsker skal ledsages af kodebogstaverne for de testede kemikalier til handsker af type A og type B. Handsker af type C er uden kodebogstav.

GENNEMTRÆNGNINGSTID (PERMEATION) =
Den tid, det tager for et kemikalie at trænge igennem fra ydersiden til indersiden af handskematerialet. Testen af gennemtræningstiden skal foretages ved 23 °C ± 1 °C.

EN ISO374-4 og EN ISO374- 5

EN ISO 374-4
MODSTANDSEVNE OVER FOR NEDBRYDNING VED KEMIKALIER
Nedbrydning er en skadelig ændring af en eller flere af en beskyttelseshandskes egenskaber, der opstår som følge af kontakt med et kemikalie. Indikationer for nedbrydning kan være delaminering, misfarvning, hærdning, blødgøring, målændringer, tab af brudstyrke, og så videre. Den bestemmes ved at måle den procentvise ændring i handskematerialets perforeringsmodstand efter uafbrudt kontakt i 1 time mellem ydersiden og provokationsteststoffet. Nedbrydningstestens resultater skal fremgå af informationsbrochuren for alle tre handsketyper.

EN ISO 374-5
BESKYTTELSE MOD MIKROORGANISMER
Mikroorganismer defineres i standarden som bakterier, svampe eller vira. For at kunne angive modstandsdygtighed over for bakterier og svampe skal handsken opfylde kravene til testen af modstand mod gennemtrængning i henhold til standard DS/EN 374-2: 2014. Hvis handsken opfylder kravene i testen ifølge ISO 16604: 2004 (metode B), kan den angive at være modstandsdygtig over for vira, og ordet ”VIRUS” kan tilføjes under piktogrammet om biologisk betinget fare.

EN 407
VARME OG/ELLER ILD
Handsken er testet imod termiske risici, varme og/eller ild. Cifferet angiver, hvilket resultat handsken har fået ved testen. Følgende punkter testes:

^{1 = laveste værdi.}

EN 12477
SVEJSNING
Denne standard baserer sig på en række test fra en række andre standarder. Standarden præciserer minimumskrav til resultaterne af disse tests, for at være testet og godkendt som svejsehandske i henhold til EN 12477. De standarder, der bliver testet i henhold til er: EN 388-mekanisk påvirkning, EN 407-varme og/eller ild. EN 367-varme gennemgang, EN 702-kontaktvarme og EN 348-sprøjt af smeltet metal. Svejsehandsker godkendes i to typer. Type A og type B. Kravene til type A er i forhold til de nævnte standarder på de fleste områder højere end type B.

Beskyttelseshandsker testet over for kulde

EN511
KULDE
Piktogrammet viser, at handskens modstandsdygtighed over for kulde er testet på følgende punkter:

Vibrations dæmpende beskyttelseshandsker

Beskyttelseshandsker Brand

EN 659
BRANDMANDSHANDSKE​​​​​​​
​​​​​​​Handsken er testet og godkendt til brandmænd.

Beskyttelseshandsker til brug med kædesav

Beskyttelseshandsker til arbejde under spænding

EN 60903
ARBEJDE UNDER SPÆNDING - HANDSKER AF ISOLERENDE MATERIALER
Handsker, der er godkendt iht. EN 60903, kan anvendes ved arbejdsopgaver, hvor der er risiko for at få elektrisk stød. Før valg af korrekt handske til opgaven, er det vigtigt at kende den spænding, som man kan blive udsat for:

EN455-1:2002

EN455-2

EN455-3

EN455-4

Beskyttelseshandsker engangs- til medicinsk brug

MEDICINSKE ENGANGSHANDSKER, TÆTHED
Handsken er godkendt til medicinsk brug.

MEDICINSKE ENGANGSHANDSKER, FYSISKE EGENSKABER
​​​​​​​Handsken er godkendt til medicinsk brug.

MEDICINSKE ENGANGSHANDSKER, BIOLOGISK BEDØMMELSE
Handsken er godkendt til medicinsk brug.

BESTEMMELSE AF LAGERHOLDBARHED
Standarden sikrer, at ydeevnen ikke forringes i opbevaringsperioden forud for brug. Accelereret ældningstest udføres på handskeprøver for at bestemme lagerholdbarhed, så producenten kan bevise, at deres produkt (typisk) tåler op til 3 år og i visse tilfælde op til 5 år uden at miste deres styrke og beskyttende egenskaber.

EN1149-1:2006

EN1149-2

Beskyttelseshandskers elektrostatiske egenskaber

ELEKTROSTATISKE EGENSKABER: OVERFLADEMODSTANDSEVNE
​​​​​​​Handsken er testet i henhold til 1149-1, hvor handskens overflademodstand måles.

ELEKTROSTATISKE EGENSKABER: GENNEMGANGSMODSTAND
​​​​​​​Handsken er testet i henhold til 1149-2. Her måles handskematerialets gennemgangsmodstand/elektriske modstand.

Beskyttelseshandsker til håndtering af fødevarer

EN943-1:2019

EN943-2:2019

Type 1

EN 943-1 & EN 943-2: Gastæt beskyttelsesdragt er en beskyttelsesbeklædning mod kemikalier, flydende og luftformige, inklusive flydende aerosoler og faste partikler.

EN943-1:2019

Type 2

EN 943-1: Ikke gastæt beskyttelsesdragt, Dragter, der ved indvendigt overtryk forhindrer støv, væsker og dampe i at trænge ind.

Type 3&3B

Væsketætte dragter: Dragterne er godkendt til at kunne modstå væsker under tryk fx fra slanger og mundstykker. Dragterne skal have svejsede sømme. Der skal foretages gennemtrængningstest iht. EN 369 for at skaffe viden om beskyttelse i forhold til de enkelte kemikalier, EN 14605.

Type 3B

EN14605:2009

Type 4&4B

Spraytætte dragter: Dragterne er godkendt til, at der kan ske mætning af væske, der kan fortætte sig på dragten. Dragterne skal have svejsede sømme. Der skal foretages gennemtrængningstest iht. EN369 for at skaffe viden om beskyttelse i forhold til de enkelte kemikalier.

EN ISO13982-1:2010

Type 5&5B

Beskytter mod farligt støv og partikler.

Type 5B

EN13034:2009

Type 6&6B

Begrænset stænktæthed. Beskytter hvis der ikke er risiko for direkte væskesprøjt på dragten.

Type 6B

Herunder kan De se symboloversigten for EN20345:

Klasse 1

Fodtøj fremstillet af læder og lign. Materialer

Klasse 2

Fodtøj fremstillet af gummi eller polyurethan

S1 Basiskrav er opfyldt, samt olieresistent ydersål (ORO), lukket trædeflade, antistatiske egenskaber (A), og energiabsorption i trædefladen (E).
S2 som S1, samt overdel modstandsdygtig mod vandindtrængen og vandabsorbtion (WRU).
S3 som S2, samt værnesål (P) og ydersål med slidmønster.
 

SB og de grundlæggende krav:

• Frihøjde under tåkappe efter test: 14,5 mm.. (for str. 43 og 44) i skoen (21 mm. i fri version)
• Ergonomiske krav (hvor få forsøgspersoner besvarer et spørgeskema)
• Krav til skridhæmmende egenskaber
• Styrke af overdel, bindsålen samt ydersålen
•  Åndbarhed
• Hvis overdelen er af læder: Ingen indhold af Chrom VI.

SB = Grundlæggende krav opfyldt.
For eksempel som sikkerhedstræsko:

S1 = SB + A + E + lukket hæl
 For eksempel som sikkerhedssandal eller perforeret sko

S1 + P = S1 fodtøj med sømværn
For eksempel som sikkerhedssandal med sømværn

S2 = S1 + WRU
For eksempel som sikkerhedssko eller støvle

S3 = S2 + P + slidmønster på ydersål
For eksempel som sikkerhedssko eller støvle med sømværn

S4 = SB + A + E
For eksempel som sikkerhedsgummistøvle

S5 = S4 + P + slidmønster på ydersål
For eksempel som sikkerhedsgummistøvle med sømværn

Tillægsbetegnelser:
P = Sømværn
C = Ledende fodtøj max. 100 kOhm
A = Antistatisk fodtøj min. 100 kOhm – max. 1000 mOhm
I = Elektronisk isolerende fodtøj
HI = Varmeisolerende fodtøj
CI = Kuldeisolerende fodtøj
E = Trædefladens energiabsorption min 20 J (stødabsorbering)
WR = Vandafvisende
M = Metatarsal beskyttelse (kun EN 20345)AN = Ankelbeskyttelse
WRU = Vandgennemtrængning og vandabsorption (overdel)
CR = Skærefast (overdel) HRO = Varmebestandighed (sålen)
FO = Olie og benzin resistent (sålen) (kun EN 20347 – det er SB i EN 20345)

ESD Fodtøj
Alt sikkerhedsfodtøj godkendt iht. aflader statisk elektricitet.